Hvad koster det at omlægge lån?
Har du gjort dig tanker om at omlægge dit lån, er det vigtigt at sætte dig ind i de omkostninger, der følger med. Der er nemlig en lang række udgifter, du skal regne med, og de kan hurtigt løbe op. Det er derfor en god idé at sætte sig ind i dem, inden du træffer dit endelige valg.
At omlægge et lån kan på sigt ende med at spare dig for en del penge, men det kræver dog, at du har styr på det hele fra start. Hvis du kender til alle dine udgifter på forhånd, vil det være betydeligt lettere for dig at vurdere, om en omlægning reelt set kan betale sig for dig.
Omlægning af lån pris
Har du besluttet dig for at omlægge dit lån, er det selvsagt en klar fordel at vide, hvad det kommer til at koste dig. Prisen ligger typisk et sted mellem 10.000 og 30.000 kr., men det afhænger af, hvor stort dit lån er, og hvilken type lån du har.
Udgifterne i forbindelse med omlægningen af et lån dækker over flere ting. Du skal blandt andet betale for at oprette det nye lån, og der kommer også en afgift for at tinglyse det. Derudover tager banken ofte et gebyr, og der er også det, man kalder kursskæring.
En god tommelfingerregel er, at renten skal falde med mindst 1 til 2 procentpoint, før det kan svare sig for dig at lægge et lån om. Er faldet mindre end det, risikerer du, at omkostningerne sluger den gevinst, du ellers ville få ved at gøre det.
Det er derfor altid en god idé at lave en grundig beregning, inden du kaster dig ud i det. Giv dig derfor god tid til at tale med din bank eller dit realkreditinstitut, så du på den måde kan få et klart billede af, hvad du kommer til at betale – og hvad du kan spare på den lange bane.
Typiske omkostninger ved omlægning
Når du lægger dit lån om, er der flere forskellige udgifter, du skal være forberedt på at skulle betale. Det er naturligvis vigtigt at kende til dem alle, så du ikke bliver overrasket undervejs. Heldigvis får du herunder et overblik over de mest almindelige omkostninger, du vil støde på.
Gebyrer til bank/realkredit
Når du har besluttet dig for at omlægge dit lån, vil din bank eller dit realkreditinstitut typisk opkræve et gebyr for at behandle sagen. Det beløb varierer en del, men det lyder ofte på et sted mellem 2.000 og 4.000 kr., hvorfor det ikke er helt billigt.
Det er derfor en rigtig god idé at spørge din bank præcis, hvad gebyret dækker over, og om der er andre udgifter, du skal forvente at betale i samme ombæring. På den måde undgår du at blive taget på sengen af udgifter, du ikke havde set komme.
Kurtage og kursskæring
Når du omlægger et realkreditlån, sker det ved at sælge de gamle obligationer og købe nye. Det koster penge i form af kurtage og kursskæring, som er en procentdel af din restgæld. Netop derfor skal du være forberedt på, at beløbet godt kan ende med at blive ret stort.
Jo større dit lån er, desto mere vil du typisk ende med at skulle betale i kursskæring, hvilket du skal være opmærksom på. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at tage højde for denne udgift, når du regner på, om en omlægning kan betale sig for dig i det hele taget.
Tinglysningsafgift
Når du ændrer dit pant i forbindelse med en omlægning, skal det tinglyses, og det koster en afgift til staten. Afgiften afhænger af lånets størrelse og kan udgøre en betragtelig del af de samlede omkostninger ved at få omlagt et lån.
Du kan ikke komme uden om tinglysningsafgiften, da den er lovpligtig. Det er derfor en fast udgift, du altid skal medregne. Her er det også værd at nævne, at der ikke kan forhandles om størrelsen på det, da satsen er fastsat af staten.
Renteudgifter
Når du omlægger dit lån, vil der også altid være en skæringsdato, der er afgørende for, hvornår det nye lån træder i kraft. I perioden op til denne dato kan der opstå nogle forskelle i forhold til, hvad du betaler i rente, og det kan give nogle ekstra udgifter, som du bør holde øje med.
Af denne grund vil det være en god idé at afklare med din bank, præcis hvornår skæringsdatoen er, og hvad det kommer til at betyde for dine rentebetalinger. Så har du nemlig styr på, hvad du skal betale i den overgangsperiode, der opstår mellem det gamle og det nye lån.
Hvornår giver det mening?
Det er ikke altid, at det kan svare sig at omlægge et lån. Der er nogle situationer, hvor det giver god mening, og andre hvor det ikke gør. Vil du gerne være klogere på dette, så kan du herunder læse om de mest almindelige grunde til, at folk vælger at lægge deres lån om.
Lavere rente
Hvis renten er faldet siden du tog dit lån, kan du måske spare penge ved at lægge det om til en lavere rente. Det kaldes nedkonvertering og betyder, at din månedlige ydelse bliver lavere. Det er naturligvis en fordel, da du dermed kan få mere luft i budgettet hver måned.
I denne forbindelse er det dog vigtigt at huske, at du skal betale omkostninger for at omlægge lånet. Derfor skal renten være faldet nok til, at besparelsen over tid ender med at opveje de udgifter, du har i forbindelse med selve omlægningen.
Reducere restgæld
Hvis renten er steget siden du optog dit lån, kan du i nogle tilfælde købe dine obligationer tilbage til en lavere kurs. Det kaldes opkonvertering og vil i de fleste tilfælde gøre det muligt for dig at sænke din restgæld, selvom din månedlige ydelse måske stiger en smule.
Det lyder måske lidt underligt, men strategien kan faktisk give ganske god mening, hvis du har et ønske om at betale mindre tilbage over tid. Du bør dog altid sørge for at få rådgivning, inden du beslutter dig, da det kræver, at markedet er det rette til formålet.
Ændre løbetid eller afdragsfrihed
En omlægning kan også give mening, hvis du ønsker at ændre på, hvor lang tid du har til at betale dit lån tilbage. Du kan vælge et nyt lån med en kortere løbetid, så du bliver hurtigere gældfri, eller en længere løbetid, hvis du har brug for at sænke din månedlige ydelse.
Du kan også vælge at bruge en omlægning til at starte eller stoppe en periode med afdragsfrihed. Det kan bl.a være relevant, hvis din økonomi har ændret sig væsentligt, og du enten har brug for lavere udgifter fremover eller gerne vil betale mere af på din gæld.
Hvordan kan man omlægge sit lån?
Der er flere måder at omlægge sit lån på, og den rigtige metode afhænger af din situation og dine mål. Nogle ønsker at kunne skrue lidt ned for størrelsen på den månedlige ydelse, mens andre vil reducere deres gæld. Herunder får du et overblik over dine muligheder.
Opkonvertering
Opkonvertering betyder, at du lægger dit lån om til et nyt lån med en højere rente. Det lyder måske ikke som en fordel, men til gengæld får du mulighed for at skære en del af din restgæld væk. Det er noget, der kan vise sig at være en stor fordel for dig på den lange bane.
Det kan give særligt god mening, hvis renten er steget, og obligationskurserne dermed er faldet. I den situation kan du nemlig købe dine gamle obligationer tilbage billigere, end du solgte dem, og dermed reducere det beløb, du skylder på dit lån.
Nedkonvertering
Nedkonvertering er den mest almindelige form for omlægning, da det betyder, at du skifter til et lån med en lavere rente. Resultatet er, at din månedlige ydelse vil falde til et lavere niveau, og du dermed får mere råderum i din økonomi hver eneste måned.
Denne type omlægning giver bedst mening, hvis renten er faldet markant siden du tog dit lån. Jo større rentefaldet er, desto mere kan du spare – og desto større er chancen også for, at besparelsen rent faktisk ender med at overstige de omkostninger, omlægningen medfører.
Skrå konvertering
En skrå konvertering er lidt anderledes end de to andre typer, fordi du her skifter selve rentetypen på dit lån. Du kan enten gå fra en variabel rente til en fast rente eller den modsatte vej, alt efter, hvad der giver mest mening for din situation og din risikovillighed.
Beslutter du dig for at omlægge til en fast rente, får du en fast og forudsigelig ydelse, der ikke ændrer sig med markedet. Vælger du i stedet variabel rente, kan du i perioder betale mindre, men du skal også være klar på, at ydelsen kan stige, hvis renten bevæger sig opad.
