Hvor meget kan man låne som førstegangskøber?

At købe sin første bolig er en stor beslutning, og et af de første spørgsmål, man ender med at stille sig selv, er: hvor meget må jeg egentlig låne? Svaret afhænger af en lang række ting, herunder din indkomst, din gæld og hvor meget du selv kan betale.

Som regel kan du låne op til fire gange din årsindkomst, og banken kræver for det meste, at du selv har fem procent af boligens pris som udbetaling. Jo bedre din økonomi ser ud, jo større vil chancen også være for, at du kan få det lån, du har brug for.

Så meget kan du låne

Når du skal købe din første bolig, er det en klar fordel at vide, hvad du har at gøre med. Som tommelfingerregel kan du låne mellem 3,5 og 4 gange din årlige indkomst før skat. Det vil sige, at jo højere din indkomst er, jo mere har du også mulighed for at låne til din bolig.

Tjener du (eller du og din partner) f.eks. 600.000 kroner om året, kan du altså forvente at kunne låne et sted mellem 2,1 og 2,4 millioner kroner. Det er dog ikke kun selve indkomsten, der spiller en rolle, da banken også ser på, om du har gæld, og hvor stabil din økonomi er.

For at kunne låne det fulde beløb er det også et krav, at din økonomi er sund. Det vil sige, at du ikke må have for meget gæld i forvejen, og at du har styr på dine udgifter hver måned. Banken vil nemlig altid vurdere, om du virker til at være i stand til at klare dine månedlige afdrag.

Du skal også have en opsparing klar til udbetalingen, før banken vil låne dig penge. Den skal som regel udgøre mindst fem procent af boligens pris. Har du både en god indkomst og en solid opsparing, vil du stå stærkt i forhold til at kunne sikre dig dit første boliglån.

Dette spiller ind ved lån som førstegangskøber

Når banken skal vurdere, hvor meget du kan få lov til at låne til at købe en bolig, kigger de ikke kun på din indkomst. Der er flere ting, der i sidste ende afgør, hvor stort et lån du kan få. Det er derfor en god idé at have styr på din økonomi, inden du tager kontakt til din bank.

Jo bedre forberedt du er, jo nemmere bliver mødet med banken også. Nedenfor kan du se de fire vigtigste faktorer, som banken lægger vægt på, når den vurderer din ansøgning. Det gælder desuden, uanset om du er førstegangskøber eller ej:

• Gældsfaktor: Din samlede gæld må ikke overstige 3,5 til 4 gange din årlige indkomst. Banken ser dog altid på din økonomi som helhed, så tallet er ikke hugget i sten. En lav gældsfaktor vil dog klart forbedre dine chancer for at få det lån, du gerne vil have.
• Udbetaling: Du skal selv betale mindst fem procent af boligens pris, når du køber. Oven i det kommer der også en række udgifter til købet, som du selv skal dække. Det er derfor vigtigt, at du har en opsparing klar, inden du begynder at lede efter en ny bolig.
• Rådighedsbeløb: Banken kræver, at du har penge til overs hver måned, når alle dine faste udgifter er betalt. For en familie på fire er kravet typisk mellem 13.500 og 15.000 kroner om måneden. Har du for lidt tilbage, kan det være svært at få godkendt dit lån.
• Anden gæld: Har du studielån, billån eller anden gæld, vil det påvirke, hvor meget du kan låne til at købe en bolig. Banken lægger al din gæld sammen, når den vurderer din sag, hvorfor det godt kan betale sig at betale gæld ned, inden du ansøger om et boliglån.

Hvor meget skal jeg selv spare op?

Når du køber din første bolig, skal du selv have penge nok til at betale en del af boligens pris, uanset om det er et hus eller en lejlighed. Som minimum skal du kunne lægge fem procent af boligens pris i udbetaling. Det er et krav, som alle banker stiller til dig som køber.

Vil du købe et hus til to millioner kroner, skal du altså som minimum have 100.000 kroner sparet op. Det lyder måske af meget, men jo tidligere du går i gang med at spare op, jo nemmere bliver det. Ved du, at du gerne vil købe bolig i nærmeste fremtid, bør du derfor gå i gang med det samme.

Det er også værd at nævne, at du gerne må smide mere end fem procent i udbetaling, og det kan faktisk være en god idé. Jo mere du selv betaler, jo mindre skal du låne. Det fører til en lavere månedlig ydelse og mindre gæld, hvorfor det kan spare dig for en del penge på sigt.

En stor opsparing åbner også dørene til bedre lånevilkår, da de fleste banker ser positivt på, at du selv kan bidrage med en stor del af købesummen. Derfor er det altid en fordel at spare så meget op som muligt, inden du går i gang med at lede efter din første bolig.

Er der noget, jeg skal være opmærksom på?

At købe sin første bolig er en stor beslutning, og der er mange ting, du skal sørge for at holde styr på. Du skal både tænke over, hvilken bolig der passer til dit liv, og hvordan din økonomi kommer til at hænge sammen. Det kan derfor føles som meget at sætte sig ind i på én gang.

Når du kigger på boliger, er det også vigtigt at have fokus på mere end bare prisen. Hvor ligger boligen i forhold til dit arbejde, skoler og dagligvarer? Og passer størrelsen til dine planer for fremtiden? Det er spørgsmål, det godt kan betale sig at svare på, inden du går i gang.

På den økonomiske side skal du sørge for at have styr på, hvor meget du kan låne, hvad din opsparing rækker til, og hvordan dine indtægter og udgifter hænger sammen. Du skal også vide, hvor meget du har brug for at have tilbage hver måned, så du har råd til dine regninger.

Derfor er det en god idé at booke et møde med en rådgiver i din bank tidligt i processen. Her kan du få et klart billede af dit budget og se nærmere på dine lånemuligheder. På den måde ved du præcis, hvad du har at gøre med, så du kan tilpasse din boligjagt ud fra dette.

Mange unge har svært ved at komme ind på boligmarkedet

For mange unge er drømmen om at købe egen bolig svær at nå i mål med. Boligpriserne er steget kraftigt de seneste år, og det har ført til, at man skal have en endnu større opsparing og en god indkomst for at kunne komme ind på markedet som førstegangskøber.

En af de største udfordringer er udbetalingen. I og med, at boligpriserne er høje, bliver fem procent af købesummen også et meget stort beløb at spare op. Mange unge er samtidig på et tidligt stadie i deres karriere, hvor lønnen endnu ikke er så høj, hvilket gør det ekstra svært.

Det er dog ikke umuligt at købe bolig som ung. Med den rette plan og tålmodighed kan du sagtens nå dit mål. Start med at spare op så tidligt som muligt, hold øje med dine udgifter, og søg råd hos din bank om, hvad du kan gøre for at stå stærkt som førstegangskøber.

Hvor gammel er den gennemsnitlige førstegangskøber?

I Danmark er den gennemsnitlige førstegangskøber omkring 30 år gammel. Det afspejler, at de fleste bruger deres 20’ere på at uddanne sig, etablere sig på arbejdsmarkedet og spare penge op. Først herefter har de fleste råd til at tage springet og købe deres første bolig.

At blive købeklar tager tid, og det er der god grund til. Du skal både have en stabil indkomst, en opsparing til udbetalingen og råd til de løbende udgifter, som følger med at eje en bolig. Af den grund bør du heller ikke købe din første bolig, før du selv føler dig klar til det.

Alderen varierer dog en del fra person til person, da nogle køber deres første bolig allerede i midten af 20’erne, mens andre venter til de er i slutningen af 30’erne. Det vigtigste er derfor ikke, hvornår du køber, men at du er klar økonomisk og har et godt grundlag at stå på.