Hvor meget skal man tjene for at låne 1 million?
For at låne 1 million kroner skal du som tommelfingerregel tjene mindst 250.000-300.000 kr. om året før skat. Banken kigger altid på, om du har råd til at betale lånet tilbage, men de skal samtidig sikre, at du rent faktisk også har penge til mad, husleje og andre faste udgifter.
Foruden din løn ser banken også på, hvor meget gæld du har i forvejen, og hvor stort et rådighedsbeløb du har hver måned. Jo lavere gæld og jo højere løn, desto større er chancen for, at din bank ender med at tilbyde dig det ønskede lån.
Lån 1 million: Dette skal du leve op til
Har du et ønske om at låne 1 million kroner til en bolig, er der selvsagt en række krav, du er nødt til at leve op til. Det første, din bank vil kigge på, er din indkomst. Som husstand skal du for det meste tjene mindst 250.000 til 300.000 kr. om året før skat.
Det er dog ikke kun din løn, banken ser på, da de også ser på, hvor meget gæld du har i forvejen. Har du ingen anden gæld og en god opsparing, vil du stå noget stærkere. En udbetaling på mellem 5 og 20 procent af boligens pris er også et krav, du skal leve op til.
Banken gør i dette tilfælde også brug af noget, der hedder en gældsfaktor, når de vurderer, om du kan få lov til at låne. Det vil sige, at din samlede gæld højst må være 3,5 til 4,5 gange din årlige indkomst før skat. Jo lavere gæld, du har i forvejen, desto bedre vil dine chancer være.
Til sidst kigger banken på dit rådighedsbeløb, som er de penge, du har tilbage hver måned, når alle dine faste udgifter er betalt. Banken har nemlig en pligt til at sikre sig, at du rent faktisk har råd til at leve et normalt liv, efter at du har betalt afdrag og renter på dit lån.
Hvilke faktorer spiller ind?
Når banken vurderer, om du kan få lov til at låne 1 million kroner, er det ikke kun din løn, de kigger på. Som der også er givet udtryk for herover, er der flere ting, der tilsammen afgør, hvor meget du kan få lov til at låne. Her gennemgår vi de vigtigste faktorer, du skal kende til.
Gældsfaktor
En gældsfaktor er forholdet mellem din gæld og din indkomst. Banken bruger den til at vurdere, om du kan låne det beløb, du ønsker. En tommelfingerregel, der kan bruges i dette henseende er, at din samlede gæld højst må være 3,5 til 4,5 gange din årlige indkomst før skat.
Det betyder i bund og grund, at hvis du tjener 500.000 kroner om året, kan du ofte købe en bolig, der koster omtrent 2 millioner kroner. Det dækker både dit lån og en eventuel udbetaling. Hvad det også betyder er, at en højere indkomst medfører, at du kan låne flere penge.
Har du en lav gældsfaktor, er du en langt mere attraktiv kunde i bankens øjne. Det giver dig desuden også bedre mulighed for at forhandle om renten på dit lån, og det kan i sidste ende spare dig for mange penge over hele lånets løbetid.
Udbetaling
Når du køber bolig, skal du også selv være klar til at lægge en stor udbetaling. Enhver bank kræver nemlig, at du selv kan betale mindst 5 procent af boligens pris. Køber du en bolig til 2 millioner kroner, skal du altså selv have mindst 100.000 kroner til rådighed til dette formål.
Jo mere du kan betale selv, desto mindre skal du låne. Det er en klar fordel, da det er med til at sænke din månedlige ydelse og dermed også gøre det lettere at få godkendt dit lån. En stor udbetaling viser også banken, at du er god til at spare op og har styr på din økonomi.
Har du ikke en stor opsparing, er det ikke ensbetydende med, at det vil være umuligt for dig at få et lån. Men du skal være forberedt på, at banken vil kigge ekstra nøje på din økonomi. Derudover kan det også betyde, at du får en højere rente på dit lån.
Rådighedsbeløb
Rådighedsbeløbet er de penge, du har tilbage hver måned, når du har betalt for alle dine faste udgifter. Det omfatter blandt andet ting som mad, tøj og transport. Banken vil her se nærmere på, om du har nok tilbage til at klare hverdagen, når du har dine betalt afdrag og renter.
Som tommelfingerregel kræver banken, at dit rådighedsbeløb svarer til mindst 10 til 15 procent af din indkomst før skat. Har du børn, bliver kravet typisk højere. Det skyldes, at dine udgifter naturligt stiger, jo flere I er i husstanden.
Hvis dit rådighedsbeløb er for lavt, vil banken med stor sandsynlighed ende med at afvise dit lån eller tilbyde dig et mindre beløb. Det kan derfor godt betale sig at se på, om du kan skære ned på dine faste udgifter, inden du ansøger om lån, da du på den måde styrker din sag over for banken.
Anden gæld
Har du gæld i forvejen, har det faktisk også en direkte indflydelse på, hvor meget du kan låne til en bolig. Det gælder både anden gæld i form af studielån, billån og kassekredit. Banken lægger nemlig al din gæld sammen, når de regner på din gældsfaktor.
Et forbrugslån på 200.000 kroner betyder for eksempel, at du kan låne tilsvarende mindre til at finansiere købet af din bolig. Det er derfor en god idé at betale så meget gæld som muligt ned, inden du beslutter dig for at ansøge om boliglån. Jo lavere gæld, desto bedre står du nemlig.
Du bør også helt undgå at optage ny gæld i tiden op til, at du skal ansøge om at låne til en bolig. Selv et mindre forbrugslån kan gøre det sværere for dig at få godkendt dit boliglån. Hold din økonomi så ren som muligt, og giv på den måde dig selv de bedste kort på hånden.
Hvad koster det at låne 1 million kroner?
For at give dig et konkret billede af, hvad det koster at låne 1 million kroner, har vi set nærmere på priserne hos Realkredit Danmark. Her er der tale om et lån med fast rente og uden afdragsfrihed. Tallene er vejledende og kan variere afhængigt af din økonomi og markedet.
Vælger du at låne over 30 år, er den månedlige ydelse cirka 4.490 kroner, og du betaler i alt knap 1,5 million kroner tilbage. Spreder du lånet over 10 år i stedet, stiger ydelsen til omkring 9.460 kroner om måneden, men til gengæld betaler du kun lidt over 1,1 million tilbage i alt.
Som du kan se, handler det om at finde den rette balance mellem en lav ydelse og den samlede pris for dit lån. Et kort lån koster mindre i det lange løb, men kræver, at du har råd til en højere ydelse hver måned. Det er en god idé at regne på begge dele, inden du beslutter dig.
Hvad har jeg råd til at købe bolig for?
Inden du giver dig i kast med at kigge på boliger, er det vigtigt at vide, hvad du har råd til at købe for. Det er banken, der bestemmer, hvor meget du må låne, og de kigger primært på dit rådighedsbeløb, din gældsfaktor og din udbetaling, når de skal afgøre dette.
Selvom dit rådighedsbeløb ser fint ud, kan banken dog stadig vælge at sige nej. Det kan for eksempel ske, hvis din gæld er for høj i forhold til din indkomst, eller hvis du ikke har penge nok til udbetalingen. Derfor er det en god idé at få styr på alt dette, inden du sætter for meget i gang.
En forhåndsgodkendelse kan især vise sig at være et nyttigt redskab, når du skal købe en bolig. Den fortæller dig præcis, hvor meget du kan få lov til at låne, så du kun kigger på boliger inden for dit budget. Det sparer dig for både tid og skuffelser undervejs i boligsøgningen.
Når du optager et realkreditlån, er der også grænser for, hvor meget du kan låne af boligens værdi. Køber du en ejerbolig, kan du låne op til 80 procent. Du skal selv betale mindst 5 procent kontant, mens de resterende 15 procent kan finansieres via et boliglån i banken.
