Hvor meget skylder den gennemsnitlige dansker?

Gæld er en naturlig del af de fleste danskeres økonomi. Enten i form af et boliglån, et forbrugslån eller en gammel regning, der ikke er blevet betalt til tiden. Men hvor meget skylder den gennemsnitlige dansker egentlig, og hvad er det, danskerne skylder til?

I denne artikel ser vi nærmere på danskernes gæld, hvad den består af, og hvordan den fordeler sig på tværs af befolkningen. Du får også et godt indblik i, hvornår gæld er fornuftigt, og hvornår det begynder at blive et problem, der kan sætte din økonomi under alvorligt pres.

Det er de færreste danskere, der ikke har gæld

De fleste danskere har en eller anden form for gæld. Det er nærmest en selvfølge i et moderne samfund, hvor boligkøb, biler og meget andet ofte finansieres med lån. At have gæld er derfor heller ikke ensbetydende med, at man har en dårlig økonomi. Derimod er det for mange en bevidst og fornuftig disposition.

Gæld kan opdeles i mange typer, og ikke alle er lige bekymrende. Et realkreditlån i en bolig med god friværdi er en fundamentalt anden situation end et forbrugslån med høj rente og intet underliggende aktiv. Det er derfor vigtigt at skelne mellem de to, når man begynder at tale om gæld.

Fælles for de fleste danskere er, at gælden er opstået som følge af store og nødvendige køb, hvilket f.eks. kan være en bolig. Det er ikke impulsive lån til forbrug, der dominerer billedet, men derimod langsigtede lån til aktiver, der kan ende med at stige i værdi over tid og dermed styrker den samlede nettoformue.

Stor forskel på, hvad danskerne skylder

Det er vigtigt at slå fast, at der er stor forskel på, hvor meget den enkelte dansker skylder, og hvad gælden egentlig kommer fra. Alder, indkomst, boligsituation og forbrugsvaner spiller alle en rolle, og det giver et billede, der er meget mere nuanceret end et gennemsnitstal kan vise.

Tabellen nedenfor kan du bruge til at få et godt overblik over de mest almindelige gældstyper og hvad de typisk udgør:

Som tabellen viser, er det gæld i form af realkreditlån, der er langt den største post for dem, der ejer en bolig. Det er en gæld, der er sikret i et aktiv, og som for de fleste afvikles gradvist over mange år gennem faste afdrag. Hertil kommer der også en stigende friværdi i boligen.

En del danskere skylder til det offentlige

Over 500.000 danskere har gæld til det offentlige, og den gennemsnitlige gæld pr. skyldner lyder på lidt over 216.000 kroner. Det er et ganske stort beløb og en situation, der kan have store konsekvenser for den enkeltes hverdag og muligheder på bolig- og kreditmarkedet.

De mest almindelige typer af gæld til det offentlige er:

• Ubetalte skatter og restskat
• Ubetalte bøder fra politiet
• Tilbagebetaling af for meget udbetalt offentlig støtte
• Kommunale krav fra fejlbetalte ydelser

Gæld til det offentlige er alvorligt, da staten har effektive værktøjer til inddrivelse. Det kan føre til lønindeholdelse, modregning i overskydende skat og andet. Jo tidligere man håndterer gælden, jo billigere bliver det at komme ud af den igen, og derfor anbefales det selvsagt at gøre dette.

Mange har gæld i boligen

Den klart største gældspost for danskere som helhed er gæld til realkreditlån. Boligejere har i gennemsnit en realkreditgæld på over 1,4 millioner kroner, og det er et tal, der afspejler de høje boligpriser i Danmark – særligt i og omkring de store byer, hvilket er med til at drive gennemsnittet op.

Realkreditgæld er dog en gældstype, der for de fleste anses for at være både sund og fornuftig. Boligen er typisk et aktiv, der stiger i værdi over tid, og realkreditlånet er sikret i ejendommen med en lav rente. Det er en fundamental anderledes gæld end forbrugslån og kviklån, der er kendt for at have høje renter.

De fleste boligejere har derfor en positiv nettoformue, selvom deres gæld er stor. Stiger boligens værdi hurtigere end man afdrager, vokser friværdien, og den kan bruges som sikkerhed for nye lån eller frigøres ved salg. Boliggæld er for de fleste danskere en bevidst og langsigtet investering, som de derfor ikke har noget imod.

De fleste har større formue end gæld

På trods af, at danskerne har en betragtelig samlet gæld, er billedet ikke så dystert, som tallene måske får det til at se ud til. For de fleste danskere er formuen faktisk større end gælden, og det giver en positiv nettoformue. Det skyldes primært stigende boligpriser og store opsparinger.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne samlet set er et af de mest velstillede folkefærd i verden, når man ser på nettoformue pr. indbygger. Pensionsopsparinger, friværdi i boliger og andre aktiver gør, at gælden for de fleste opvejes af tilsvarende eller større værdier på aktivsiden af balancen.

Det er dog vigtigt at huske, at et gennemsnit nemt kan skjule de store forskelle. En stor andel af danskerne har en god og solid økonomi med positiv nettoformue, men der er også en gruppe, der har gæld, som overstiger deres formue, og som lever med en daglig økonomisk usikkerhed, der er meget svær at komme ud af.

Det er ikke forkert at have gæld, men det kan det være

Gæld er ikke i sig selv et problem. Det er et redskab, der gør det muligt for dig at erhverve aktiver og opbygge en tilværelse, man ikke kunne finansiere alene med sin løbende indkomst. Et boliglån, et SU-lån eller et fornuftigt billån er eksempler på gæld, der for de fleste er bevidste og forstandige valg.

Gælden udvikler sig derimod til at være et problem, når den overstiger, hvad man kan betale tilbage, eller når renten er så høj, at den spiser en uforholdsmæssig stor del af indkomsten. Forbrugslån med høj ÅOP, kviklån og gæld til det offentlige er eksempler på gældstyper, der hurtigt kan vokse sig store og svære at håndtere.

Det vigtigste er at have overblik over sin gæld og en plan for at betale den tilbage. Kender du dine lån, deres renter og din samlede gæld, er du langt bedre rustet til at tage kontrol over din økonomi. Gæld med en plan er en god mulighed. Gæld uden en plan kan blive en fælde, der er svær at komme ud af.