Hvor stor en opsparing bør man have?
De fleste ved godt, at det er smart at spare op. Men hvor meget skal der egentlig stå på kontoen, før man er godt dækket ind? Det korte svar er, at du bør have nok til at klare tre til seks måneders faste udgifter, hvis du vil være på den sikre side.
Det lyder måske som meget, men det behøver ikke være svært at nå dertil, hvis blot du er strategisk omkring det. Ved at sætte lidt til side hver måned kan du langsomt bygge en buffer op, som kan redde dig, hvis bilen går i stykker, ovnen skal skiftes eller du mister dit job.
Hvor meget bør man have stående?
Der findes en god tommelfingerregel, der er værd at bruge, når det kommer til din opsparing. Det anbefales nemlig, at du sørger for at have penge til at dække dine udgifter i tre til seks måneder. Bemærk dog, at det er dine udgifter og ikke din løn, der er målestokken her.
Grunden til, at det er værd at tage udgangspunkt i dine udgifter og ikke din løn, er faktisk ganske enkel. Det er dine faste udgifter, du skal kunne betale, hvis pengene pludselig bliver færre. Din husleje, mad og regninger forsvinder ikke, selvom du f.eks. står uden job.
Tre til seks måneder lyder måske som et stort spænd, og det er det også. Hvor meget du præcist bør have stående på din konto, afhænger derfor af din situation. Har du et fast job og få udgifter, kan tre måneder være nok. Er din økonomi mere usikker, er seks måneder en god idé.
En buffer på tre til seks måneder er også nok til at kunne give dig ro i maven, hvis noget uventet sker. Det kan være en stor regning på bilen, et ødelagt varmeanlæg eller en periode uden arbejde. Med en fornuftig opsparing har du nemlig tid til at finde en løsning uden at få panik.
Er det klogt at have en generel opsparing?
Ud over din nødopsparing er det også en god idé, at du forsøger at bygge en generel opsparing op over tid. En sådan opsparing kan f.eks. bruges til alt fra en ferie til en ny sofa eller andre ting, du gerne vil have råd til. Det giver dig frihed til at foretage sådanne købe uden at skulle låne penge.
En god tommelfingerregel er at sætte ti procent af din nettoløn til side hver måned. Det er ikke nødvendigvis et stort beløb, men det kan faktisk blive til en del penge på sigt, hvis du er konsekvent. Får du udbetalt 25.000 kr. om måneden, svarer det til 2.500 kr. om måneden.
Det smarte ved at spare ti procent op hver måned er, at det er nemt at gøre til en fast vane. Sæt pengene over på en separat konto med det samme, du får løn. På den måde kan du nemlig sikre, at de er ude af syne, og du vænner dig hurtigt til at leve for resten af dine penge.
Over tid kan selv små beløb blive til en pæn sum. Sætter du f.eks. 2.500 kroner til side hver måned, har du på et år sparet intet mindre end 30.000 kroner op. Det kan give dig et solidt fundament og samtidig bedre muligheder for at sige ja til de ting, der betyder noget for dig.
Mange har også en målrettet opsparing
Mange vælger også at spare op til noget helt bestemt. Det kan f.eks. være en udbetaling til en bolig, en helt særlig ferie eller måske muligheden for at gå på pension lidt tidligere end de fleste. Den slags mål kræver ofte, at man har en større sum penge og en plan for at nå dertil.
Er du omkring de 30 år, er en god tommelfingerregel, at du bør have sparet et beløb svarende til din årsindkomst op. Det lyder måske af meget, men det er et realistisk mål, hvis du starter i god tid og sætter penge til side hver måned over en årrække.
En målrettet opsparing kræver dog, at du ved, hvad du sparer op til, og hvornår du skal bruge pengene. Det gør det langt lettere for dig at sætte et konkret mål og følge med i, om du er på rette vej. Jo mere præcist dit mål er, jo nemmere er det også at holde motivationen oppe.
Det er en god idé at have din målrettede opsparing på en konto for sig selv, så den er adskilt fra både din nødopsparing og din daglige økonomi. På den måde er det klart, hvor langt du er nået, og du undgår at bruge pengene på noget andet end det, du egentlig sparer op til.
Flere faktorer at tage højde for
Hvor meget du bør spare op, er ikke noget, der er ens for alle. Har du både bil, hus eller børn, er der flere ting, der kan gå galt eller koste penge. Derfor vil det være en klar fordel at have en større buffer end for eksempel en studerende eller en person, der bor alene uden store udgifter.
Din indkomst spiller også en rolle, for hvis du har et fast job med en stabil løn hver måned, er din økonomi mere forudsigelig. Er du derimod selvstændig, kan din indkomst svinge meget fra måned til måned, og så er det klogt at have en større nødopsparing at falde tilbage på.
Det betyder også noget, hvor du opbevarer dine penge. Din nødopsparing skal stå et sted, hvor du hurtigt kan komme til dem, da det er hele idéen med den. En almindelig bankkonto med en god indlånsrente er et godt valg, da det også kan få pengene til at vokse en smule over tid.
Har du en opsparing med et langt tidsperspektiv, er det værd at overveje at investere pengene i stedet. Over tid vil det i de fleste tilfælde give et bedre afkast end en almindelig bankkonto. Det kræver dog, at du ikke får brug for pengene med det samme, da værdien kan svinge undervejs.
Stor forskel på danskernes indestående
Danskerne er generelt gode til at spare op, men der er stor forskel på, hvor meget den enkelte har stående på sin konto. Nogle har en stor buffer, mens andre lever fra måned til måned uden ret meget på konto. Din alder, dit job og din livssituation har selvfølgelig stor betydning for dette.
Unge mennesker har ofte en mindre opsparing, da de er nye på arbejdsmarkedet og måske stadig betaler af på deres studiegæld. Jo længere tid du har været i gang med at spare op, jo mere vokser beløbet. Derfor er det også vigtigt at starte tidligt, selvom det kun er med små beløb.
Det vigtigste er ikke, at du har præcis det samme på kontoen som din nabo. Det vigtigste er, at du har nok til at føle dig tryg og til at kunne håndtere uventede udgifter i det daglige. Sørg derfor bare for at komme i gang, vær konsekvent, og lad din opsparing vokse i dit eget tempo.
