Hvor mange danskere har afdragsfrie lån?

Afdragsfrie lån er et begreb, de fleste danskere kender til, men ikke alle forstår til bunds. De har i en årrække været meget populære, og de bruges stadig i vid udstrækning. Men hvad er et afdragsfrit lån egentlig, og hvem vælger det, og hvad betyder det for den enkeltes økonomi?

I denne artikel ser vi nærmere på, hvad et afdragsfrit lån indebærer, hvor udbredt det er i Danmark, og hvornår det giver mening at vælge det. Du får også indblik i, hvad der kræves for at få afdragsfrihed, og om det er muligt at skifte frem og tilbage mellem afdrag og afdragsfrihed.

Hvad er et afdragsfrit lån?

Et afdragsfrit lån er et lån, hvor du i en periode kun betaler renter og bidrag, men ikke afdrager på selve gælden. Det vil sige, at din månedlige ydelse er lavere end ved et lån med afdrag, men at din gæld ikke bliver mindre i den periode, du har valgt at have afdragsfrihed på dit lån.

Den typiske afdragsfrie periode på et realkreditlån er 10 år. Når denne periode udløber, overgår dit lån til et nyt lån med afdrag, og det vil få ydelsen til at stige. Det er vigtigt at forstå og planlægge for, at ydelsen stiger, når afdragsfriheden ophører, så det ikke kommer som en stor overraskelse for dig.

Et afdragsfrit lån skal derfor ikke ses som et lån, man slipper for at betale tilbage. Man udsætter blot tilbagebetalingen til et senere tidspunkt. Det kan give mening i bestemte situationer, men det kræver, at man har en klar plan for, hvad man bruger den ekstra likviditet til i den afdragsfrie periode.

Hvor mange danskere har afdragsfrihed?

Ifølge Danmarks Nationalbank havde 31 procent af danske privatkunder med realkreditlån valgt en afdragsfri løsning ved udgangen af 2024, hvor de seneste tal er fra. Det svarer til næsten hver tredje boligejer med realkreditlån, og det viser, at afdragsfrie lån fortsat er en meget udbredt del af det danske boligmarked.

Tabellen nedenfor viser, hvordan fordelingen ser ud:

Det er altså stadig en stor andel af de danske boligejere, der har valgt afdragsfrihed. Til trods for, at tallene viser en nedadgående tendens holdt op imod tidligere år, står det dog stadig klart, at afdragsfrie lån spiller en stor rolle i mange danske boligejeres finansielle planlægning.

Flere og flere fravælger afdragsfrie realkreditlån

Selvom 31 procent må siges at være et højt tal, er tendensen faktisk, at færre og færre danskere vælger afdragsfrie lån. Den øgede opmærksomhed på risikoen for boligbobler og de stigende renter har fået mange boligejere til at vælge lån med afdrag for at mindske risikoen og nedbringe deres gæld.

Nationalbankens advarsler om risici forbundet med afdragsfrie lån har også været med til at påvirke udviklingen. Når boligpriserne falder, og man ikke har afdraget på sit lån, kan man risikere at stå med en gæld, der er større end boligens aktuelle værdi. Den risiko har fået mange til at tænke sig lidt mere om.

Stigende renter har desuden gjort den månedlige besparelse ved afdragsfrihed relativt mindre attraktiv end i de år, hvor renterne var meget lave. Når renten er høj, udgør rentebetalingerne en større del af ydelsen, og den procentvise besparelse ved at vælge afdragsfrihed er dermed ikke så stor som før.

Hvorfor vælge et afdragsfrit lån?

Der er flere gode grunde til at vælge et afdragsfrit lån. Den primære fordel er, at det giver en lavere månedlig ydelse og dermed mere likviditet i det daglige. Den ekstra likviditet kan bruges til at indfri anden gæld med høje renter, opbygge en opsparing eller investere i noget, der giver et godt afkast.

De mest almindelige grunde til at vælge afdragsfrihed er:

• At skabe luft i budgettet i en periode med høje udgifter
• At omlægge og indfri dyr gæld med høje renter – f.eks. et forbrugslån
• At investere det sparede beløb til et potentielt højere afkast
• At håndtere en midlertidig reduktion i indkomsten

Det er dog vigtigt at have en klar plan. Afdragsfrihed giver kun mening, når pengene bruges fornuftigt og målrettet. Bruges den lavere ydelse blot til øget forbrug uden nogen reel strategi, opnår man ikke nogen fordel og ender blot med en gæld, der ikke er blevet mindre i hele perioden.

Hvilke krav skal man leve op til?

Det er ikke alle boligejere, der får mulighed for at vælge et realkreditlån med afdragsfrihed. Det skyldes, at der er en række krav, som realkreditinstitutterne stiller til disse låntagere, og som du derfor skal opfylde for at blive godkendt til en afdragsfri periode på dit realkreditlån i Danmark.

Det vigtigste krav handler om belåningsgraden, som er forholdet mellem din gæld og boligens værdi. Som udgangspunkt kan du kun få afdragsfrihed, hvis din realkreditgæld ikke overstiger 80 procent af boligens aktuelle vurdering. Har du en høj belåning, vil du som regel ikke blive godkendt til afdragsfrihed.

Derudover foretager realkreditinstituttet en samlet vurdering af din økonomi. Din indkomst, dine faste udgifter og din samlede gæld indgår i denne vurdering. Er din økonomi stramt belastet i forvejen, kan det være svært at blive godkendt, selvom belåningsgraden formelt set er inden for grænsen.

Man kan sagtens omlægge til eller fra afdragsfrihed

Mange tror, at valget mellem afdrag og afdragsfrihed er en beslutning, man kun træffer én gang. Men det er det ikke. Det er fuldt ud muligt at omlægge sit lån undervejs og skifte fra afdragsfrihed til afdrag (eller omvendt), hvis din situation og dine behov ændrer sig i løbet af perioden.

En omlægning af lån sker for det meste i forbindelse med en refinansiering eller en låneomlægning, hvor du i samarbejde med dit realkreditinstitut justerer vilkårene for dit lån. Det vil dog medføre nogle udgifter i form af bidrag og kursskæring, og det er noget, du bør medregne i dit regnestykke, inden du beslutter dig.

Det er en god idé at tale med din bank eller dit realkreditinstitut, inden du giver dig i kast med dette. De kan hjælpe dig med at beregne, hvad en omlægning vil koste, og hvad du vil spare eller opnå. En velovervejet omlægning kan i mange tilfælde give en bedre og mere fleksibel økonomi, der kan gavne dig på både kort og lang sigt.